Mapps Historie

FRa November 2003 til ............

Vores historie startede i november 2003, hvor vi lærte hinanden rigtigt at kende, men men men forholdet var kort og vi blev venner. Venner forblev vi det næste halve år og til tider meget nære venner. Til sidst, efter en meget hård indsats fra Martin, så gik det op for Anja, at han var sgu god nok ham Martin og d. 6. juni 2004 blev vi kærester.

 Kun 3 måneder senere skulle forholdet testes for første gang, da Anja skulle flytte til Hobro for at begynde på Handelsgymnasiet hvor hun skulle læse HD 1-del. Så vi blev weekendkærester og det gik også fint. Men i januar 2005 stod det på langfart for Martin, han skulle ud og sejle med Absalon i 3 måneder, så nu blev vi kærester via mail og telefon. Men også dette overlevede forholdet.

 Efter 1 år i Hobro blev det weekendsjov trælst, så Anja flyttede ind hos Martin i Skivegade til Pinse 2005, hun ville hellere kører til Hobro det sidste halv år. Men det førte udgifter med sig, for så skulle vi have en dieselbil, og den skulle være hurtig og smart, men der skulle være plads til, hvis der skulle komme en lille familieforøgelse på et tidspunkt, og prisen var jo også vigtig, men vi fandt vores Seat Leon 1,9 TDI –dejlig bil.

 Til oktober det år sejlede Martin igen af sted med Absalon, turen gik denne gang til USA, men efter 5 spændende uger var han hjemme igen. Gensynsglæden var stor og ca. 9 mdr. senere blev vi forældre til 2 dejlige drenge. Tvillinger, ja hvem havde lige regnet med det, ikke os eller nogen vi kender, men det skal jo starte et sted. Patrick & Philip blev født på Hjørring Sygehus d. 22. juli 2006 kl. 02.44 og kl. 03.05. De var små, så vi måtte tilbring deres første 12 dage på børneafdelingen, men så skulle vi også hjem, som en lille familie, nu var vi 4 i stedet for 2. Men hov 4 det er jo ikke en lille familie forøgelse, så ud og kigge på ny bil igen igen. Vores dejlige Seat kunne desværre ikke rumme en tvillingebarnevogn. September 2006 var et sørge måned, Seat’en røg og en Renault Megane II stationcar kørt ind i indkørslen, den fuldendte familie. Martin var hjemme de første 5 uger, så vi lige kunne få en ny hverdag til at kører sammen med vores 2 dejlige drenge.

 Vores familieforøgelse havde forhindret Anja i at afslutte sin uddannelse, da hun fra uge 20 skulle aflaste så meget som muligt, hovedopgaven manglede stadig, så den skulle nu laves. Så når drengen sov, sad hun og skrev og i slutningen af november var den færdig og eksamen blev bestået d. 18. dec. 2006. Nu skulle der endelig holdes barsel……

 Men nej nej, så fandt vi bare noget nyt at arbejde frem imod. Et bryllup skulle vi have, så d. 12. maj 2007 blev vi gift i Abildgårdskirken i Frederikshavn og vi blev hr. og fru Stiller Jensen. Vi havde en rigtig dejlig dag sammen med vores familie og venner.

 Patrick og Philip er nu også blevet 1 år. Deres fødselsdag var en rigtig stor dag, med masser af gæster og gaver. Men med 1 år, så var Anja´s barsel også ved at være slut. Patrick & Philip startede d. 13. aug. i dagpleje hos Helle og hendes hund Henrik, det gik supert fra første dag af, så Anja kunne med ro i sindet starte på sit nye arbejde. D. 1. sept. startede hun som revisortrainee hos BDO ScanRevision i Sæby.

Så på 3 ½ år er vi gået fra at være singler til at være mand og kone med 2 skønne drenge, som fylder vores hverdag med masser af glæde og unoder….